En personlig beretning
Jeg vil i det følgende fortælle om den rejse, jeg har været på sammen med den mand, jeg både blev gift med og skilt fra – den samme som ham jeg har to børn med.
Det er en meget personlig beretning, én af den slags historier, de fleste nok vil vælge at holde for sig selv, ofte af frygt for omverdenens domme og holdninger til dét at bryde de trygge, velkendte monogame mønstre. Men jeg fortæller det, fordi det har været en spændende, usædvanlig, udviklende og udfordrende oplevelse. Og i høj grad også grænseudvidende.
Jeg har oplevet selv at være dér, hvor de fleste omkring mig syntes, jeg var halvt tosset, at jeg lå under for min mands ønsker, at vores eksperiment ikke gav mening, og at jeg skulle stoppe. De ville mig det bedste, men jeg ville noget andet.
Hvis du og jeg mødes til en samtale, vil det være dig og de emner, du vælger at tale om, der er i fokus; men hvis du har lyst til at læse min beretning, kender du lidt til personen bag sexologen, og du ved så også lidt om, hvorfor jeg er blevet interesseret i menneskets seksualitet og vores seksuelle udtryk. Det er jeg, bl.a. fordi jeg er blevet konfronteret til at se på den seksuelle del af mit eget og min eksmands liv med andre briller, end dem jeg brugte til og med 2016.
Vores forhold – et eksperiment
Vi var sammen i 14 år, men det var generelt ikke et optimalt forhold. Vi formåede ikke at prioritere sexlivet, nærheden, intimiteten og lysten højt nok. Der kom fødsler og børn i vejen, og selvom der var peaks af lyst, liderlighed og et brændende ønske om at ville hinanden, fungerede det ikke for os. Vi brugte uanede timer og skillinger på parterapi, men vi var alt for fastgroede i gamle mønstre og triggere, til at det kunne hjælpe på det tidspunkt i forholdet.
Men et brud var en svær beslutning, ikke mindst pga. pigerne, så vi forsøgte, om det kunne ændre noget, hvis vi gav hinanden lov til udforske den seksuelle del af livet også uden for hjemmets fire vægge med andre end hinanden. Aftalen var, at det som udgangspunkt drejede sig om éngangsknald. Jeg havde ikke det samme behov for at ‘lege’ med andre som min mand; og hvad nu hvis jeg blev forelsket i en anden og pludselig skulle stå i dét dilemma? Så jeg valgte at fortsætte med en enkelt sexpartner.
Udfordring af grænser og normer
Jeg vidste ikke på forhånd, om jeg ville kunne være i det, det ville jeg først kunne vide, når det var sket, og jeg kunne mærke efter. Derfor vidste han, at han var ude på tynd is, og måske ville den is briste pludseligt en dag, hvor min grænse blev overtrådt. Om jeg stadig ville have lyst til ham, når han begyndte at være sammen med andre seksuelt, kunne kun tiden vise. Så forholdets beståen var i spil – men det var det jo allerede inden ‘eksperimentet’ blev sat i gang.
Jeg blev jævnligt testet på mine følelser, reaktioner og grænser. Det var hårdt, men lærerigt, og jeg blev overrasket over flere af de reaktioner, jeg havde; jeg mærkede nogle følelser og sider af mig selv, som jeg aldrig havde været i kontakt med før. Det hændte også, at jeg ikke følte noget på tidspunkter, hvor jeg ville have forventet en voldsom reaktion i mig selv. Denne måde at være i et forhold på var knap så firkantet og farligt i virkeligheden, som det havde været i min fantasi. Men jeg brugte mange kræfter på at mærke efter, og der var mange tårer henad vejen.
Vi oplevede – uden at have set det komme – at vi havde mere sexlyst, end vi havde haft i utroligt mange år. Der kom lidt inspiration ude fra, blod på tanden, og der opstod noget begær, som ikke havde været der længe; men vi balancerede jo også på kanten af at miste hinanden, og så sker der tit en sådan ændring. Vi kunne ikke bare tage hinanden for givet længere. Det var interessant at konstatere og mærke.
Tillid og ærlighed
Dette eksperiment havde ikke kunnet fungere overhovedet, hvis ikke der havde været tillid og klarhed imellem os. Vi aftalte, at hvis der var noget, jeg ville vide om hans færden og aktiviteter, skulle han svare.
Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at han ville svare helt ærligt, og fordi jeg havde denne sikkerhed, havde jeg så godt som slet ikke behov for at spørge ham om noget. Jeg har ikke oplevet snerten af jalousi; jeg tror, det var, fordi det var ikke nødvendigt at fantasere og frygte noget uvist. Jeg kunne jo få alt at vide, hvis tankerne begyndte at myldre.
Noget af det, der udfordrede mig mest, var, at den tid, han brugte på at udforske sin seksualitet, sit seksuelle udtryk og sit sexliv, gik fra den tid, vi kunne have haft sammen. Så det var faktisk i højere grad savnet af hans tilstedeværelse end min viden om, hvad han lavede, der nagede mig og gjorde mig trist. Det kan godt være, man kan elske flere personer, men det betyder ikke, at døgnet pludselig har flere timer – tiden skal bare prioriteres på en anden måde.
Skilsmisse
Da der kom en anden kvinde ind i billedet, som ikke bare var et éngangsknald, kunne jeg mærke, at jeg ikke ønskede at teste flere grænser i mig selv; jeg havde ikke behov for at mærke på min egen krop og sjæl, hvordan det ville være at være i et polyamorøst forhold, hvor jeg var den ene ud af to mere eller mindre faste partnere. Jeg sagde stop, og vi valgte at gå fra hinanden. Den kvinde er stadig inde i billedet, så hun var bestemt ikke ‘bare’ et éngangsknald.
Tiden efter vores beslutning om skilsmisse var også hård for os, ligesom den er for de fleste. Vi havde en tid, hvor vi mere eller mindre ikke snakkede om andet end børnene, og at høre spor om hinandens sexliv, brød ingen af os om på det tidspunkt. Vi skulle begge finde et fodfæste og en begyndelse på et nyt livskapitel. Men respekten og dét stadig at ville hinanden har hele tiden været til stede.
De bedste venner
Nu har vi et forhold som de bedste venner – ikke kun fordi vi er forældre til de samme børn, men også fordi vi holder meget af hinanden og bidrager med positive vibrationer til hinandens liv. Jeg er overbevist om, at årsagen, til at vi har så tæt et forhold nu, i høj grad er, fordi vi valgte at gå fra hinanden på det mest oplyste og ærlige grundlag, i enighed og uden kiv. Vi havde afprøvet de forhåndenværende muligheder, men det gik ikke. Der var ingen utroskab, og alt var åbent og gennemsigtigt. Og så selvfølgelig også fordi vi hele tiden har holdt af og respekteret hinanden. Vi er meget bedre for hinanden som venner, og begæret og sexlivet forsvandt sammen med beslutningen om skilsmisse.
Alt i alt er jeg glad for, at jeg valgte at prøve kræfter med noget, der – selvom det virkede farligt og ukendt – også var dragende, fordi der var noget spændende og håbefuldt over det. Jeg føler mig bedre klædt på til som sexolog og menneske at rumme andre menneskers forskellige livs- og kærlighedshistorier; også når de ikke ligner alle de andres.
Jeg har prøvet, hvad det vil sige at være i et forhold, hvor den ene part har et brændende ønske om at opleve noget nyt og ukendt seksuelt, men hvor den anden part helst vil blive i det trygge og velkendte. Der er ikke en skabelon for, hvordan den slags udfordringer skal tackles, så min historie er kun én af mange. Men for mig gør det en forskel, at jeg selv har stået i det og ikke kun har min viden fra en lærebog og via andre menneskers oplevelser.
Afrunding
Jeg håber, det har bidraget med noget til dig at læse denne meget ærlige og åbne fortælling om, hvordan min daværende mand og jeg afprøvede grænser og eksperimenterede på en lidt anderledes måde, end det er normen at gøre.
Måske har du fået lidt inspiration? Lidt ny viden? Stof til eftertanke?
